Historién.

Jeg har lyttet til den i et helt år, hver evigt eneste aften. Jeg kan den udenad, hele vejen igennem, men hver aften høre jeg den stadig. Når at det regner, og vinden suser igennem vores hus. Ligger jeg om aftenen, i totalt mørke, høre regnen, der pisker mod mit skråvindue, med denne historie i ørene. Den følelse burde alle føle. Den følelse er fantastisk.
 
Den historie jeg har i ørene, hedder Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt.
Som i nok kan forstå er jeg pænt glad for den historie. I historien følger vi den svenske Allan Karlson. En mand uden bekymringer. "Det går som det går, ellers gør det det jo nok alligevel" Allan er lige fyldt hundrede år, og da han ikke kan lide opmærksomhed, flygter han fra sit plejehjem, med den frygtelige forstanderinde Alice i spidsen.  Allan kommer straks efter til at stjæle halvtreds milioner, og slå en mand ihjel. Undervejs høre man om Allans liv de sidste hundrede år, hvor at han stortset har været med i alle historiske begivenhedder.

Historien er sød, hyggelig, og ikke mindst. Fortryllende.